ARKIV

WE LOVE YOU TOO

WE LOVE YOU TOO er en sprudlende alvorlig musikalsk performance, hvor poesi blandes med politik, volapyk blandes med propaganda og musik blandes med larm.

I den sande kabarettradition ifører WE LOVE YOU TOO sig narrehatten: Med bid og glimt i øjet formidles iagttagelser og brudstykker af livet anno 2005. Med hofnarrens farlige frihed omfavnes meningsløsheden som en mulighed og fejres som en mulig løsning. For måske kunne man forestille sig at der ikke er nogen højere mening med alting? Dette og en hel del mindre spørgsmål stilles, når Livingstones Kabinet åbner dørene til et løssluppent og fabulerende univers.

Læs mere ...

JOBS BOG

“Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand”

“Det er lige meget, jeg kan kun sige: Skyldig eller uskyldig, han udsletter begge!” 

Således begynder Jobs Bog i Det Gamle Testamente. En af de mest skræmmende men samtidigt poetiske beretninger, som nogensinde er skrevet om forholdet mellem magthaveren og hans undersåt, mellem afstrafferen og den afstraffede.

Læs mere ...

HERR SCHREBER

– en Vrangeforestilling

Livingstones Kabinet | Herr Schreber

Et stykke nyskrevet musikdramatik for 6 mænd om børneopdragelse, vanvid of falske premisser.

Baseret på to menneskers liv og skrifter:
Paul Schreber - Berømt sindssyg patient, højesteretsdommer og genstand for Sigmund Freud's klassiske studie i paranoia. Forfatter til Denkwürdigkeiten eines Nervenkranken, en detaljeret redegørelse over hans indre liv, som er blevet beskrevet som "en gal mands Ulysses".

Moritz Schreber - Far til ovenstående. En tysk pædagog og forfatter til Das Buch der Gesundheit (1839). En højt respekteret autoritet indenfor børne-opdragelse, folkesundhed og gymnastik. Mente at selvfornægtelse, stram disciplin og gymnastike øvelser var nødvendige for at frelse nationens ungdom fra "blødsødenhed". Nogle mener at han i stedet skabte en nation som var helt åben for Nazismen.

Læs mere ...

BABBLE BABBLE

NOMINERET TIL ÅRETS REUMERT 2008
i kategorien "Bedste musikteater/show"

Livingstones Kabinet | Babble Babble

Babble Babble er en top-moderne DADA-istisk musikdramatik, der fremføres af et seks mands ensemble bestående af musikere, skuespillere, sangere og dansere. Forestillingen er en absurd og sprudlende kritik af et verdenssamfund hvor religiøs og ideologisk tro dominerer billedet. Er vi dømt til at leve i en verden splittet mellem dem der tror og dem der tvivler på den tro?

Babble Babble er en hyldest til vores fælles menneskelighed i alle dens mærværdige og vidunderlige afskygninger

Læs mere ...

HAPPY HAPPY

Musikforestilling af og med Livingstones Kabinet

Liivingstones Kabinet | Happy Happy

En fremmed ankommer til verdens lykkeligste land og laver et musikalsk nærstudie af landets lyse og venlige indbyggere. Langsomt afsløres grimheden bag smilene i det lykkelige eventyrland. HAPPY HAPPY er en musikdramatisk forestilling om Danmark og danskerne set gennem en tilflytters øjne.

Reumert-nominerede Livingstones Kabinet er på scenen med en vital blanding af dans, musik, performance og animationsteater tilsat råbekor og sang.

Læs mere ...

Facebook_logo_livingstones_kabinet